Danske Spil mangler millionær: Her er kuponen købt
Tjek lige om du har en gammel Lotto kupon liggende i gemmerne. Du kan nemlig være millionær.
Det er ikke tit, men det sker dog, at en heldig vinder af enten Eurojackpot, Vikinglotto eller Lotto ikke får indløst deres milliongevinst hos Danske Spil. Faktisk efterlyser spiludbyderen lige nu sådan en.
Artiklen fortsætter under videoen
Så hører du til kategorien Lottospillere, kunne det være en rigtig god ide lige at få kigget efter, om der skulle være en glemt kupon i gemmerne.
-Det ville da virkelig være ærgerligt at have vundet en milliongevinst – og så ikke få pengene. Det er jo næsten ikke til at holde ud at tænke på, siger Presse -og Kommunikationsrådgiver hos Danske Spil, Camilla Cornelius.
Vinderkuponen er fra november 2019 og har en værdi at en million kroner. Det er tale om den såkaldte millionærgaranti på Lotto, hvor man bliver millionær, selvom man har 0 rigtige.
I galleriet over artiklen kan man se hvor og hos hvem kuponen er købt.
-Vi har oplevet flere gange, at når vi går ud og efterlyser vindere, så får det mange til lige at tænke over, om de mon har en kupon et sted, som ikke er blevet præmiesøgt. Eller også bliver de mindet om det, når de er nede hos købmanden eller andre steder i det lokale miljø. Det er jo noget, der får folk til at tale sammen, forklarer Camilla Cornelius.
Såfremt man skulle finde kuponen, skal man få den tjekket hos den nærmeste forhandler. Efterfølgen skal man så gå ind på danskespil.dk/vinder – eller kontakte Danske Spils kundecenter.