Dansk skuespiller fundet død
Hun kunne skrive både skuespiller og TV-vært på cv'et.

Skuespilleren og TV-værten Dina Al-Erhayem blev den 29. december fundet død. Det bekræfter familien over for Ekstra Bladet.
Hun blev 44 år gammel.
Det skriver hendes søster Anja – på vegne af familien – på Facebook i et opslag, der starter med ordene:
“Med de tungeste hjerter har vi netop sagt farvel til vores højt elskede søster.”
Artiklen fortsætter under videoen
På Facebook skriver hendes søster blandt videre, at Dina Al-Erhayem i flere år har været syg.
“Dina har de senere år i stigende grad kæmpet en særdeles vanskelig kamp mod psykisk sygdom. Vi – og mange andre – kæmpede for hende og håbede til det sidste, at hun ville vælge livet”, står der.
Dina Al-Erhayem valgte en anden udvej – og den 29. december fandt familien hende død i sin lejlighed.
“Hun havde desværre opgivet livet. Det er så ubærligt, at ord ikke kan beskrive vores sorg”, fortsætter søsterens opslag.
Dina Al-Erhayem var af dansk-irakisk herkomst. Hun var uddannet skuespiller og med i film som “Dommeren” og Flugten.
Hun var desuden vært på flere TV-programmer, blandt dem “Dinas Talkshow” på DK4 og “Dinas dates” på DR.
“Vi elsker dig så højt Dina Al-Erhayem – du vil altid være i vores hjerter”, slutter opslaget.