Det har prinsessen aldrig prøvet før

Nu skal Ingrid Alexandra tage imod på slottet

Offentliggjort

Prinsesse Ingrid Alexandra, der er nummer to i den norske tronarvefølge efter sin far, kronprins Haakon, kan se frem til snart at skulle prøve noget nyt.

Det fremgår af det norske kongehus' officielle kalender, som netop er blevet opdateret.

Audiens på slottet

Den 17. juni afholder prinsessen nemlig audiens på slottet, og det har hun ifølge Dagbladet aldrig prøvet før. 

Gæsterne denne dag er repræsentanter for 'Børnenes Klimapanel', der er et talerør for børn og som formidler børns holdninger til klima og miljø til de, der bestemmer.

Helt præcis er der tale om seks miljøagenter i alderen fra 11 til 15 år fra forskellige steder i Norge.

Der er tale om debut for prinsesse Ingrid Alexandra, her imellem sine forældre, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marti, når hun den 17. juni afholder audiens på slottet i Oslo.

Verdens Miljødag

Dagbladet skriver også, at Ingrid Alexandras allerførste officielle opgave ligeledes var knyttet til børn og miljø.

Det var i 2009, hvor hun som blot 5-årig markerede 'Verdens Miljødag' ved, sammen med 'Miljøagenterne', der er en miljørorganisation for børn, at bortskaffe elektronisk affald fra slottet i Oslo på korrekt vis. 

Powered by Labrador CMS