Dansk skuespiller død
Dansk skuespiller død
Den danske skuespiller Hans Holtegaard er død.
Det oplyser Vendsyssel Teater i en pressemeddelelse.
Hans Holtegaard blev 68 år gammel.
Den nordjyske skuespiller begyndte egentlig karrieren som sanger og trommeslager i orkestret ‘Slåbrock Band’ men skiftede senere over i teaterverden.
Lige siden begyndelsen på Vendsyssel Teater i 1984 har Hans Holtengaard været med ligesom han har deltaget flittigt i Hjørring Revyen og et par enkelte sæsoner i Aalborg Vinterrevy.
TV-serier og film
Også i nogle af de store danske tv-serier, har man kunnet se Hans Holtegaard. Blandt andet i to sæsoner af julekalenderen ”Ludvig og Julemanden”.
Andre kender ham fra tv-serier som ‘Bryggeren’, ‘Dicte’, ‘Norskov’ og ‘Sygeplejerskeskolen’ og den netop aktuelle TV2-serie ‘Hvide Sande’.
Film blev det også til nogle stykker af med roller i blandet andet ‘Hjælp – min datter vil giftes’, ‘Hvidsten Gruppen’ og ‘Lykke Per’.
Hans Holtegaard efterlader sig datteren Emma.