Dansk musiker dømt for dokumentfalsk

Retsformanden ville have hende frifundet, men de to andre domsmænd fandt hendes forklaring utroværdig

Udgivet Opdateret

Musiker og melodigrandprixvinder Ihan Haydar er fredag dømt for dokumentfalsk af Københavns Byret.

I oktober 2020 brugte hun efter rettens vurdering et falskt handicapparkeringsskilt i forruden af den bil, som hende og hendes ægtefælle bruger dagligt.

Bilen tilhører hendes ægtefælles forældre.

Hun idømmes 40 dages betinget fængsel.

Dommen ankes til Østre Landsret med påstand om frifindelse.

"Far havde lånt bilen"

Ifølge hendes egen forklaring var det hendes far, som havde lånt bilen og parkeret den på gerningsstedet.

Faren har et officielt handicapparkeringsskilt, men det var altså en kopi, der lå i bilen på gerningsdagen.

Ihan Haydar er nu dømt for dokumentfalsk. Hun har anket dommen til landsretten.
Ihan Haydar er nu dømt for dokumentfalsk. Hun har anket dommen til landsretten.

Forklaring utroværdig

Retsformanden vil have hende frifundet, men de to andre domsmænd fandt hendes forklaring utroværdig.

P-vagten, der fandt skiltet i bilen, husker, at farverne så udtværet ud, og at det var firkantet.

Et legitimt handicapparkeringsskilt har ifølge hans forklaring i retten runde kanter.

OM IHAN HAYDAR

Ihan Haydar (født 1993) er en trommeslager og percussionist fra Næstved af irakisk oprindelse.

Medlem af bandet L.I.G.A.

Hun er tidligere medlem af Soluna Samays band, da hun vandt det danske Melodi Grand Prix i 2012, og var med, da Samay repræsenterede Danmark ved Eurovision Song Contest 2012 i Baku med sangen “Should've Known Better".

Senere i 2022 vandt Ihan Dansk Melodi Grand Prix sammen med bandet Reddi og efterfølgende repræsenterede Danmark ved Eurovision Song Contest 2022 i Torino.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS