Dansk kendis i dyb sorg: Min far har kræft

Anni Fønsby har haft det hårdt i det seneste år, hvor turen ofte er gået på hospitalet.

Anni Fønsby er ude af fængslet, derfor fejrer kendte og ukendte at Anni er løsladt. Fotograf Jacob Holdt (kendt for bla. bogen Amerikanske billeder) hilser på Anni til festen her. Men hvor livet oftest ser ud til at være en fest for Anni, så har den seneste periode været hård ved hende. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

I den seneste tid har det ikke været sjovt at være Anni Fønsby. Hendes far har været ind og ud af hospitaler.

Annis far har i det seneste år været meget syg, hvor hospitalsbesøg har været en del af hverdagen. Men nu har hun fået svaret, hvad der er galt. Og det er langt fra godt nyt, skriver Realityportalen.

– Vi var på Gentofte Hospital for at få svar på en af de mange prøver. I dag fik vi så dommen. Min far har fået kræft i lungen. Jeg kan ikke med ord beskrive den følelse, jeg har haft, siden vi fik svaret. Jeg havde slet ikke lyst til at skulle forlade min far. Havde mest lyst til at være ved hans side hele tiden, siger Anni til Realityportalen.

Til netmediet beskriver Anni Fønsby, hvordan hun nu håber på, at faderen kan undergå en operation for derved at undgå kemoterapi.

Kendte.dk har forsøgt at få en kommentar fra Anni Fønsby. Dette er i skrivende stund ikke lykkedes.

Powered by Labrador CMS