Dansk hitband genopstår – på en anden måde

Efter duoen Djämes Braun gik hver til sit i 2017, har Lasse Kramhøft gjort bandet til et soloprojekt.

Når 41-årige Lasse Kramhøft ikke optræder med Djämes Braun, arbejder han som producerer under navnet “Pilfinger”. Foto: Samy Khabthani/Free
Offentliggjort Sidst opdateret

Efter den populære dancehall-duo Djämes Braun for halvandet år siden besluttede at gå hver til sit, har der været radiotavshed fra Lasse Kramhøft, som i forbindelse med bruddet besluttede at føre bandet videre som en enmandshær.

Men nu har den 41-årige sanger og producer, som også går under navnet “Pilfinger”, sendt sin første single som solo-Djämes Braun på gaden. Singlen har fået titlen “Halleluja”, og Lasse Kramhøft er overbevist om, at det var den rigtige beslutning at fortsætte.

– Jeg har da overvejet, om jeg bare skulle lægge bandet ned, men efter jeg har været alene på tour med Djämes Braun hele sommeren, gik det op for mig, at jeg godt kan dække frontlinjen alene. Den der ping pong, som jeg før kunne spille op ad min tidligere makker, har jeg spillet op ad mit band i stedet for. Så jeg tænkte, at bare fordi der er én, der forlader festen, behøver festen ikke at lukke ned, siger han.

Frikvarteret

Lasse Kramhøft har ved siden af Djämes Braun arbejdet som producer i mange år og skrevet hits til danske musikere som Bikstok, Johnson, TopGunn, Xander, Barbara Moleko og Skinz. Djämes Braun har altid været hans frikvarter.

– Hvis jeg blev lukket ud på en øde ø med en sixpack, og du spørger mig, hvad for noget musik, jeg ville lave, så er det Djämes Braun. Det er min legeplads og min musikalske hoppeborg, hvor jeg kan gøre, hvad jeg vil. Det er en livseliksir for mig – mit naturlige musikalske Viagra, siger han og griner.

Sådan er det stadigvæk, selv om Lasse Kramhøft ikke længere står ved siden af Kent “Kenno” Pedersen, som han stiftede Djämes Braun med.

Faktisk har det ikke været den store omvæltning for Lasse Kramhøft at føre dancehall-bandet videre. Han føler sig ikke amputeret.

– Første gang jeg gik på scenen alene, føltes det lidt underligt, men efter det første nummer var det det samme. Ikke at Kenno var overflødig, men det er jo det samme band, jeg har med, så på scenen er jeg i den store Djämes Braun-favn, siger han.

– Der ligger noget i mig, som stammer helt tilbage fra dengang, jeg som ung spillede badminton. Jeg var mest fokuseret, når jeg spillede single og endte derfor med bedre personlige resultater. Så det føles rigtigt, at Djämes Braun er blevet et soloprojekt, siger han.

Manglende interesse

Lasse Kramhøft kan ikke give et entydigt svar på, hvorfor han og Kent Pedersen i 2017 besluttede at stoppe samarbejdet. Det var ikke et decideret “breakup”, hvor de satte sig ned og blev enige om at gå hver til sit. Lasse Kramhøft kunne mærke på Kent Pedersen, at interessen for at fortsætte ikke var så stor, og samarbejdet gled lige så stille ud i sandet.

– Nogle gange skal man redefinere sig selv som band, ligesom man skal i et parforhold. Enten skal man på en ferie til Maldiverne og snave i en uge, eller også skal man alene på højskole og dreje noget keramik. Vi redefinerede os ved at gå hver vores vej, og det har været en hjælp for mig til at finde ud af, hvad Djämes Braun skal være i fremtiden, siger han.

Foreløbig har Lasse Kramhøft dog ikke planer om at ændre Djämes Brauns dna. Siden bandet blev født, har musikken været præget af ordleg og fantasifulde tekstuniverser og i stedet for at gå én genrevej, er Djämes Braun nærmere gået zigzag.

Nogle numre er inspireret af reggae-, dancehall- og rapgenren, mens storhittet “Fugle” ifølge Lasse Kramhøft er inspireret af afrorytmer, og “Inficeret” emmer mere af Motown. Hans nye single, “Halleluja”, er inspireret af den brasilianske genre baile.

– Jeg kan godt lide at ruske lidt op i tingene, så man ikke ved, hvad der kommer næste gang. Jeg er selv typen, der kan finde på at fortælle en helt vildt pinlig historie om mig selv, hvis jeg er til et selskab, som jeg synes er lidt for kedeligt. Hvis noget bliver for stift, får jeg lyst til at løsne det op. Når folk kommer ind i mit studie, og jeg spiller noget musik for dem, som jeg arbejder på, elsker jeg at se deres ansigtsudtryk, når de bliver overrasket. Jeg kan godt lide at risikere noget og sætte mig selv lidt ud på en kant. Det bruger jeg rigtig meget Djämes Braun til, siger han.

Powered by Labrador CMS