Charles og Camilla får nogen på opleveren

Storbritanniens komende kongepar modtaget med pomp og pragt samt traditionel 'næsehilsen' i New Zealand.

Udgivet Opdateret

Prins Charles og han hustru, hertuginde Camilla af Cornwall, indledte mandag den 18. november et ugelangt besøg i New Zealand. Første dag bød blandt andet på kransenedlæggelse ved monumentet Mount Roskill War Memorial Park, der er anlagt til ære for faldne soldater.

Stedet anerkender bidraget fra tropper fra Niue, en lille stillehavsnation, som kæmpede sammen med New Zealandske styrker under den første verdenskrig. De kongelige blev da også modtaget af en traditionel dansetrup fra netop Niue og hilst velkommen på ægte Mauri, ‘Hongi-manér’, der er en smule speciel. Det indbærer nemlig ikke håndtryk men i stedet at man trykker næser.

Artiklen fortsætter under videoen

Arrangementet havde deltagelse af repræsentanter fra forskellige dele af de militære korps og mens Charles og Camilla hilste på disse, sørgede et lokalt børnekor for ‘underlægningsmusikken’, skriver The Guardian.

Parret havde også fornøjelsen af at hilse på Norma Bucknell, en 97-årig veteran fra Anden Verdenskrig, der åndsfrisk og med frisk stemme røbede sin alder og fortalte prinsen, at hun havde været tilknyttet telegraf-tropperne under krigen.

–  Jeg meldte mig i 1942, så jeg har glemt en smule men ikke det hele, forklarede hun til stor morskab for de, der overhørte samtalen.

De næste officielle punkter på rejsen var et besøg hos en social virksomhed, der skaber nye jobs via affaldsreduktion. Derfra gik det videre til en vingård, der har fokus rettet mod bæredygtighed og dagen sluttede på RNZAF militærbasen i Auckland, hvor repræsentanter fra det New Zealandske militær ventede.

Offentligheden får flere muligheder for at få et glimt af Charles og Camilla i løbet af ugen. Tirsdag vil parret spadsere ved Aucklands Viaduct Harbour og fredag besøger de Christchurch’s Cathedral Square inden prinsen lørdag tager til kystbyen Kaikoura.

Powered by Labrador CMS