Caroline Henderson vender stærkt tilbage

Sangeren klar til stort koncertår

Offentliggjort

Caroline Henderson har haft en vaskeægte dansk jul i år sammen med familien, og december har samtidig stået på et travlt program med julekoncerter rundt omkring i landet.

I begyndelsen af det nye år tager den populære sanger fat på næste store kapitel, når hun igen indtræder i den succesfulde koncertsatsning 'Black Voices – A Tribute'.

Caroline Henderson

På scenen

- For tredje gang giver vi koncerter. Det glæder jeg mig rigtigt meget til. Det starter lige efter nytår, fortalte den 63-årige sanger, da Kendte.dk mødte hende ved Soeren Le Schmidts julemodeshow på Frederiksberg Rådhus.

Her står hun igen på scenen sammen med Karen Mukupa, Nabiha, Iris Gold og Betty Bass, hvor de sammen hylder den sorte kvindelige musikhistorie. 

Turnéen udvides denne gang til flere byer, og efter tidligere udsolgte shows og ekstrakoncerter er forventningerne store.

Vender tilbage

Sideløbende arbejder Caroline Henderson videre med sit personlige one-woman-show 'Mit liv som Hun', der vender tilbage til Koncertsalen men på en ny dato.

Showet er rykket til 27. september 2026, hvor publikum igen kan opleve hende fortælle ærligt, humoristisk og musikalsk om livet som kvinde.

Forestillingen fik flotte anmeldelser ved premieren, blev spillet for udsolgte sale og er blevet rost for både nærvær, styrke og varme.

Caroline Henderson kan med andre ord se frem til et år med både stærke stemmer, store følelser – og endnu en mulighed for at dele sin historie med publikum.

Powered by Labrador CMS