Caroline Fleming afslører stor forandring
Den 50-årige tv-profil har taget en personlig beslutning
Caroline Fleming har taget sit gamle familienavn tilbage.
Hun har valgt igen at hedde Iuel-Brockdorff.
- Det er en dejlig beslutning, jeg har taget. Jeg er blevet ret tæt med min fars lillesøster, faster Beagle, og hun gjorde det samme. Så jeg er inspireret af min vidunderlige faster. Det er dejligt at hedde det samme som alle mine børn. Så er man en enhed – også når man rejser, forklarede Caroline til Her og Nu ved Bang & Olufsens jubilæumsfest i Operaen for nylig.
Engelsk milliardær
Den 50-årige tv-personlighed danner i dag par med plastikkirurgen Frederik Kølle.
Hun giftede sig for næsten 25 år siden med den engelske milliardær Rory Fleming og opgav dengang både adelsnavn og baronessetitel.
Nu har hun besluttet at genoptage det fulde navn Caroline Elisabeth Ada Fleming Iuel-Brockdorff.
Flytter til Dubai
Caroline Fleming bekræftede for nylig, at hun sælger sit hus og flytter til Dubai.
Kæresten Frederik Kølle, 45, følger med så ofte som muligt, selv om arbejdet i deres fælles klinik 'Caolin' holder ham travlt beskæftiget.
Parret har netop fejret toårsdag og virker tættere end nogensinde.