Brandmænd vil opkalde fly efter Archie: Fik klart svar

Australske brandfolk vil opkalde fly efter Archie. Harry og Meghan siger nej tak.

Udgivet Opdateret

Det var mens hertugen og hertuginden af Sussex besøgte Australien i oktober 2018, de offentliggjorde, de ventede deres første barn. Det havde man i lokalregeringen i New South Wales håbet, man kunne markere på en helt speciel måde.

Artiklen fortsætter under videoen

Ifølge Mirror har der nemlig været ønsker og planer om at navngive et brand-bekæmpelsesfly efter lille Archie, som nu er godt 11 måneder gammel.

Mediet skriver, at der sågar er indgivet en officiel ansøgning om det, men at det er blevet afvist venligt men bestemt af Harry og Meghan.

De begrunder angiveligt høfligt deres afslag med, at Archie ikke er en del af det ‘offentlige liv’.

Flyet, en Boing 737, der er blevet brugt til bekæmpelsen af de enorme naturbrande, Australien har kæmpet med, er nu i stedet blevet opkaldt efter den tidligere australske guvernør i New South Wales, Marie Bashir.

Powered by Labrador CMS