Boykottet af Hollywood
Johnny Depp påstår han bevidst modarbejdes af den amerikanske filmindustri
![Den amerikanske skuespiller Johnny Depp. Den amerikanske skuespiller Johnny Depp.](https://image.kendte.dk/202795.webp?imageId=202795&width=960&height=548&format=jpg)
Den amerikanske skuespiller Johnny Deep bliver boykottet af Hollywood, efter han er blevet anklaget for hustruvold af sin ekskone Amber Heard.
Det fortæller han ifølge Hollywood Reporter selv i et interview med The Sunday Times.
Har berøringsangst
Han hævder, at det faktum, hans nye film 'Minamata' ikke har haft premiere i USA udelukkende skyldes, at amerikansk film har berøringsangst overfor ham.
I filmen spiller Johnny Depp hovedrollen som fotografen W. Eugene Smith, der bidrog til at afsløre den ødelæggende virkning af et kviksølvudslip i kystsamfundet Minamata i Japan i 1970'erne.
Hædres i San Sebastian
I interviewet forklarer han også, at det er en film, der betyder utrolig meget for de, der var tæt på katastrofen og for andre, der har været udsat for noget lignende.
- Og så boykotter Hollywood den på grund af mig, siger han.
Nogle fans har Johnny Depp dog trods alt. Filmfestivalen i San Sebastian har for nylig annonceret, at han modtager årets 'Donostia' pris, der anerkender 'fremragende bidrag til filmverdenen'.