Borgmesterkandidat er afgået ved døden

I foråret blev hun valgt som borgmesterkandidat - senere trak hun sig og nu er hun død.

Offentliggjort

Jeanette Duvander var nærmest lige blevet valgt til Socialdemokraternes borgmesterkandidat i Esbjerg, da hun i foråret igen måtte trække sig på grund af alvorlig sygdom.

Nu er hun afgået ved døden.

Det oplyser Socialdemokratiet i Esbjerg.

»Vi har med bedrøvelse modtaget meddelelse om, at Jeanette Duvander er afgået ved døden. Jeanette har siddet i flere bestyrelser i den socialdemokratiske partiorganisation, senest i bestyrelsen i Esbjerg Bykreds, hvor hun har udført et solidt stykke arbejde for partiet,« siger formanden for Socialdemokratiets kommuneforening i Esbjerg Kommune, Kim Eskesen, til JydskeVestkysten.

Jeanette Duvander efterlader sig to børn.

Powered by Labrador CMS