Bo 'Bosse' Larsson er død

Den svenske fodboldlegende blev 79 år gammel

Offentliggjort

Den svenske fodbold-legende Bo 'Bosse' Larsson, der havde sin storhedstid i 1960'erne og 1970'erne, er død. 

Det skriver Göteborgs-Posten.

I dyb sorg

Den triste nyhed er også blevet bekræftet af Malmø FF, som Bo 'Bosse' Larsson vandt hele seks svenske mesterskaber og fire pokaltitler med i karrieren.

- Malmö FF er i dyb sorg efter nyheden om, at Bosse Larsson er gået bort. Vores tanker går til hans nærmeste, lyder det i en erklæring fra klubben.

Med ved tre VM-slutrunder

Ud over en fantastisk klubkarriere, der også tæller et ophold i den tyske Bundesliga-klub VfB Stuttgart, var  Bo 'Bosse' Larsson desuden en vigtig del af det svenske landshold.

Han repræsenterede Sverige ved hele tre VM-slutrunder, og spillede i alt 70 landskampe. 

Den svenske fodbold-legende Bo 'Bosse' Larsson er død 79 år gammel. Billedet her er fra en svensk landsholdssamling tilbage i 1970.

Hædret med 'Gulbollen' 

To gange, i 1965 og igen i 1973, blev han hædret med 'Gulbollen', som er en årlig pris, der uddeles til Sveriges bedste mandelige fodboldspiller.

Bo 'Bosse' Larsson blev 79 år gammel.

Der er ikke angivet nogen dødsårsag.

  

 

Powered by Labrador CMS