Bare baller: Alexandra til vinterbadning

Grevinde Alexandra deltager fredag i den årlige Vinterbaderfestival i Skagen.

Grevinde Alexandra bader sammen med sammen med ca. 350 andre vinterbadere til Vinterbaderfestival i Skagen fredag den 25. januar 2019. (Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix)
Grevinde Alexandra bader sammen med sammen med ca. 350 andre vinterbadere til Vinterbaderfestival i Skagen fredag den 25. januar 2019. (Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Grevinden havde selv valgt at beholde badedragten på, da hun fredag morgen sprang i bølgen blå ved Skagen.

Her deltager grevinde Alexandra i den årlige Vinterbaderfestival, der lokker mange en tur i bølgen blå – med og uden badetøj.

Artiklen fortsætter under videoen

Som det ses tydeligt på billederne nød Alexandra det mere eller mindre afklædte selskab blandt de frigjorte – og modige – vinterbadere.

Omkring 350 vinterbadere deltager i festivalen i Skagen – og de var da også stolte, da de kunne melde ud, at grevinden ville deltage i herligheden, skriver Nordjyske:

– Vi er meget beærede over, at Grevinde Alexandra har valgt at deltage i Skagen Vinterbader Festival i år, og at oplevelsen med vinterbadning i Skagen er omtalt i hendes nye bog. På vores velkomstaften bliver der et lille interview med Grevinde Alexandra, hvor hun blandt andet vil fortælle om sin begejstring for vinterbadning, sagde Mette Hust, der er formand for Vinterbaderklubben Isbryderne i en pressemeddelelse, da nyheden blev offentliggjort.

I grevinde Alexandras bog – Mit Lykkelige Land – fortæller hun, at hun blev introduceret til vinterbadning i netop Skagen.

Powered by Labrador CMS