Badehotellet-stjerne: -Det bliver fedt

’Badehotellet ‘-stjernen er klar med debutalbum til efteråret, og skal herefter optræde i hele landet

Udgivet Opdateret

Før jul udgav Ranthe/Montin singlen ’Livet er Smukt’, og der er meget mere på vej fra hr. Madsen fra ’Badehotellet’.

– Det bliver sjovt at udgive et album til efteråret, og eftersom jeg ikke skal leve af det, så laver vi det, vi selv synes er fedt, siger Lars Ranthe til kendte.dk.

– Så jeg er gået i studiet for at lave musik, og mangler lige at få de sidste tekster på plads, afslører den 53-årige skuespiller, der synger lidt, spiller forskellige guitarer og skriver sange.

Efter udgivelsen har duoen planlagt en turné rundt til nogle af landets spillesteder.

Nye optagelser

Lars Ranthe er samtidig spændt på april, hvor optagelserne til nye afsnit af ’Badehotellet’ starter op.

– Jeg glæder mig til at læse manuskriptet. Vi ved ingenting endnu, fortæller han, der ved siden af karrieren som skuespiller har spillet musik hele livet uden dog at flage med det offentligt.

Det gør han så nu.

– Jeg har spillet musik hele mit liv, og så mødte jeg en sjæleven, som var med til at føde idéerne, siger Lars Ranthe om det musikalske samarbejder med Anders Montin.
– Jeg har spillet musik hele mit liv, og så mødte jeg en sjæleven, som var med til at føde idéerne, siger Lars Ranthe om det musikalske samarbejder med Anders Montin.
Powered by Labrador CMS