Asta Björks venner har også sløjfet ham
Sebastian Bull er fjernet fra deres sociale medier
Bruddet mellem Asta Björk Ivarsdottir og Sebastian Bull har haft konsekvenser.
Det skriver SE og HØR.
Det, der skulle have været et sommerbryllup, blev i stedet til et brat farvel, da forlovelsen mellem danseren og skuespilleren blev afbrudt med det samme.
Svær beslutning
Asta Björk satte selv ord på skuffelsen og antydede samtidig, at det var hende, der traf den svære beslutning.
- Jeg var indtil for nyligt overbevist om, at jeg havde fundet mit livs kærlighed. Det menneske, der ville stå trofast ved min side igennem tykt og tyndt. Men jeg tog desværre fejl, for jeg fandt i stedet endnu en lektie om, hvordan jeg bedre bør passe på mit hjerte, skrev hun.
Støtter hende
Efterfølgende har flere af Astas nære venner markeret deres støtte til danseren og sløjfet Sebastian Bull fra deres sociale medier.
Kort efter bruddet fjernede danserkollegerne Jenna Bagge, Mille Funk og Eugen Miu skuespilleren fra deres følgerlister på Instagram.
Alle tre har haft tætte relationer til parret gennem 'Vild med dans', og deres handlinger efterlader et klart indtryk af, hvor sympatien ligger efter det smertefulde brud.
På Island
Asta Björk har siden forladt Danmark og er rejst til sit hjemland Island, hvor familien har taget imod hende, mens hun forsøger at komme sig over det, der skulle have været starten på et fælles liv, men i stedet endte med et brat punktum.