Andrew har ikke pengene

Han har ikke råd til at betale sit sexskandaleforlig - Charles træder til.

Prins Andrew har angiveligt måtte bede familien om hjælp for at opfylde sine forpligtelser i det forlig, han har indgået med amerikanske Virginia Giuffre.
Udgivet Opdateret

Prins Andrew skal om meget kort tid deponere en del af de mange millioner, han har forpligtet sig til at betale i et forlig om sexanklager mod ham, han har indgået med amerikanske Virginia Geuffre. 

Men der er ifølge britisk presse et problem.

Han har ikke pengene - og skatteyderne skal ikke betale regningen. 

Den eneste mulighed

The Sun skriver, at det drejer sig om syv millioner pund - eller det, som svarer til godt 62,5 millioner danske kroner.

En kilde fortæller, at Andrew nu har har søgt hjælp hos familien, og at Charles angiveligt har indvilget i at låne ham de fleste af pengene.

Ydermere, at dronningen også spæder til. 

- Han har ingen indkomst eller mulighed for at betale et banklån tilbage. Så familien er den eneste løsning, siger kilden. 

Der kan gå måneder

Det fremgår også, at der er tale om lån, der skal betales tilbage, når Andrew får salget af sin luksus-skihytte i Schweiziske Verbier helt på plads.

Desuden, at der kan gå måneder, inden salgsprovenuet lander på prinsens konto.

Powered by Labrador CMS