Albertes audition i X Factor er gået viralt

I fredags var det måske årets audition i X Factor, som seerne var vidne til. Videoen er blevet et viralt hit.

18-årige Alberte Holse Larsen er blevet et viralt hit efter hun fredag deltog i audition til X Factor. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.
Offentliggjort Sidst opdateret

18-årige Alberte Holse Larsen er blevet et viralt hit efter hun fredag deltog i audition til X Factor.

Hun tog ikke blot dommerne Remee, Thomas Blachman og Sanne Salomonsen med storm.

Efter Albertes audition er blevet delt på X Factors Facebook-side, er det gået viralt.

I skrivende stund har mere end 128.000 personer set videoen.

Alberte kom ud for en ulykke

Albertes historie faldt dommerne for hjertet.

Under sit ophold på efterskole var hun ude for en ulykke, hvor hun pludselig besvimede og slog sit hoved så voldsomt, at hun pådrog sig et brud på kraniet, skriver dr.dk/xfactor.

Derfor havde Alberte i en periode problemer med sin højre side. I dag har hun dropfod, der gør, at hun kan have svært ved at gå.

Alberte Holse Larsens ulykke har da også haft indflydelse på sangskrivningen.

Hele det verdensbillede, hun skriver sine sange ud fra, har ændret sig, skriver dr.dk/xfactor.

Alberte Holse Larsen gik i øvrigt videre i X Factor.

Du kan se Alberte ved X Factor audition i videoen nedenunder…

X Factor-dommere gennem årene



X Factor-dommere har skiftet gennem årene i den danske udgave.

Blandt andet var det Thomas Blachman, Lina Rafn og Remee, som blev hyret til den første sæson i 2008.

Thomas Blachman har været X Factors mest fremtrædende dommer. Han har undervejs også holdt pause fra X  Factor – og i 2012 truede han sågar med at stoppe.

Læs mere om X Factor dommere vi har mødt gennem årene her…

Powered by Labrador CMS