Albert og Jenna: Vi skal have en baby

Skuespilleren Albert Rosin Harson og den professionelle danser Jenna Bagge mødte hinanden under "Vild med dans" i 2020. Nu venter de en dreng

Udgivet Opdateret

En lille Vild med dans-baby er på vej.

Skuespilleren Albert Rosin Harson og den professionelle danser Jenna Bagge bliver i slutningen af 2024 forældre for første gang.

Det afslører kendisparret i et opslag delt på Instagram.

Så glade

- Vi er så glade for at kunne fortælle, at der er en lille dreng på vej, jubler Albert Rosin Harson og Jenna Bagge på det sociale medie.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der med Jenna Bagges 34 år og Albert Rosin Harsons 22 år er over 12 års aldersforskel på parret.

Det satte Jenna Bagge ord på sidste år.

Jenna Bagge har takket "Vild med dans" for at føre hende til mødet med Albert Rosin Harson, som hun kalder for sit livs kærlighed. - Hvor skulle vi ellers have mødt hinanden henne? Vi har måske heller ikke været det mest åbenlyse match, sagde hun sidste år til Ritzau. (Arkivfoto).

Stærke sammen

- Faktisk føler jeg, at det netop er den aldersforskel, der har gjort os stærke sammen. Vi har tænkt over og talt om alt, mærket efter i maven gang på gang og stadig fundet frem til, at det da helt sikkert bare skal være os to, skrev hun i et Instagram-opslag.

Hvad der begyndte som et partnerskab i "Vild med dans" i 2020, blev til et venskab, som siden udviklede sig til kærlighed.

Tættere på hinanden

Parret holdt kontakten efter "Vild med dans" i 2020 og var en del af den kageklub, en række kendisser fra programmet har kørende.

Her kom Albert Rosin Harson og Jenna Bagge omend endnu tættere på hinanden.

Svært i starten

Parret bekræftede deres forhold i 2021, og her blev deres aldersforskel også bemærket.

- Jeg tror faktisk, jeg har været meget stille med det, fordi jeg har tænkt, at mange andre har kommenteret det, og der har været mange artikler om det, sagde Jenna Bagge sidste år til Ritzau.

- Det synes jeg måske lige i starten, var lidt svært. Men nu tør jeg også godt selv at gå ind og sige, at selv om det ikke var det, jeg troede, og det, man måske lige ville have forventet, så er det helt perfekt. Vi er stadig sammen, så alt er megagodt.

Powered by Labrador CMS