Afslører: Dronningens rengøringsfolk skal bestå særlig test

Det kræver et aldeles vågent øje, hvis man vil bidrage til husholdningen på Buckingham Palace.

For mange er det drømmejobbet at komme til at arbejde på Buckingham Palace. Men det stiller store krav. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Simon Dawson
For mange er det drømmejobbet at komme til at arbejde på Buckingham Palace. Men det stiller store krav. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Simon Dawson
Udgivet Opdateret

Man kan blive udsat for lidt af hvert i forbindelse med jobsamtaler. Diverse tests, nærgående og personlig spørgsmål, dokumentationer af både det ene og det andet og flere andre ting. Det gælder ikke mindst, når det gælder om at blive en del af dronning Elizabeths husholdnings-team på Buckingham Palace.

Her gælder det nemlig om at være ualmindelig opmærksom på selv de mindste ting. Det skriver Mirror, der referer til udtalelser af Tracey Waterman, ansvarlig for ansættelser på paladset, i Channel 5 dokumentaren ‘Sandringham: The Royals at Christmas’.

Artiklen fortsætter under videoen

Her fortæller hun, der stilles utrolig høje krav til potientielle nye rengøringsmedarbejdere, og at de derfor bliver stillet overfor en noget anderledes og vanskelig udfordring under jobsamtaler. De skal spotte en død flue i det lokale, hvor interviewet foregår. Desuden, at det bliver bemærket, hvordan ansøgeren agerer, såfremt denne opdager fluen.

“En af de tests, jeg ynder at lave, er, at se efter om kandidaterne har øje for detaljer. Derfor placerer jeg en død flue ved pejsen eller på gulvtæppet. Først når den er på plads, kommer kandidaten ind i rummet”, siger hun.

Hun fortæller også, at cirka halvdelen af kandidaterne spotter fluen men også, at kun én ud af ti vælger at samle den op. Ydermere, at denne som regel er den rette, nye medarbejder.

– Jeg leder kandidaterne ind i lokalet ganske langsomt for at give dem en chance for at kigge sig omkring og se lidt på, hvad der er derinde. De kommer også tæt på pejsen under dække af, at de skal se, hvor smuk den er. Herefter er det min forventning, at de har fået øje på fluen og også samlet den op, forklarer hun.

Altså – der overledes ikke meget til tilfældighederne når det gælder nye medarbejdere ved de royale gemakker.

Powered by Labrador CMS