Mand død i husbrand

En ældre mand er fundet død i sit hjem natten til mandag.

En 81-årig mand er død. Han blev fundet død i sin seng af røgdykkere natten til mandag. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Presse-fotos.dk
En 81-årig mand er død. Han blev fundet død i sin seng af røgdykkere natten til mandag. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Presse-fotos.dk
Udgivet Opdateret

En 81-årig mand er omkommet i en brand natten til mandag.

Det oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Dagblad.

Manden boede i en villa i Erritsø ved Fredericia, og da brandvæsenet kom frem til adressen ved 03-tiden natten til mandag, var villaen fyldt af røg.

Røgdykkere fandt den 81-årige i sin seng. Der var han afgået ved døden.

– Men der har været gang i den, for den ene rude var sprunget. Det var en såkaldt ulmebrand, siger indsatsleder Hans-Egon Bendorff fra TrekantBrand.

En ulmebrand eller en glødebrand er en brand, hvor der ikke ses flammer. Den udvikler sig langsomt, og der afgives varme og røg. Branden kan udvikle sig til en flammebrand.

Årsagen til branden er mandag morgen ukendt, skriver Fredericia Dagblad. I løbet af dagen vil der være teknikere på stedet, som skal efterforske brandårsagen. Dog ser det ud til, at rygning kan være årsagen.

Jørn Lindhardt forklarer til Ritzau, at der ikke er noget, der tyder på, at der er sket noget kriminelt.

Den 81-årige var alene i villaen, da branden opstod. Mandens pårørende er underrettet.

Klokken 02.59 blev politi og brandvæsen kaldt ud til boligen.

Powered by Labrador CMS