Adam Price taler ikke med hende
TV-kokken afslører nul kontakt efter skandale-brud
Adam Price har ingen kontakt til sin tidligere kæreste Katherine Diez efter deres brud i begyndelsen af 2024, som fandt sted i kølvandet på den omfattende plagiatsag mod hende.
Da Price for nylig blev spurgt direkte ind til forholdet, var svaret kort og kontant.
'I Egen Barm'
- Nej, vi har ingen kontakt, lød det til Kendte.dk ved premieren på 'My Fair Lady', hvor han blev ledsaget af sin bror, James Price.
Efter bruddet udgav Katherine Diez senere samme år bogen 'I egen barm', hvor hun beskrev sit liv og private oplevelser - herunder også intime detaljer om forholdet til Adam Price.
Krænkede privatlivet
Udgivelsen vakte kritik, fordi tv-kokken mente, at hans privatliv blev krænket, og han overvejede på et tidspunkt at gå rettens vej, men valgte siden ikke at anlægge sag.
Inden forestillingen havde brødrene nydt en middag sammen og talt om kommende projekter.
- Vi er i fuld gang med forberedelserne til åbningen af ’Brdr. Price i Tivoli’. Herunder har vi blandt andet drøftet menukortet, fortalte tv-kokkene.