Annonce
ACDC-guitarist Malcolm Young død
Malcolm Young, der er guitarist og medstifter af rockbandet AC/DC, er død, 64 år. Det skriver bandet på sin hjemmeside.

Annonce
Musikverden har mistet af en sine største stjerner, guitaristen Malcolm Young, der var medstifter af rockgruppen AC/DC. Det er AC/DC selv, der oplyser om dødsfaldet på deres hjemmeside.
– Det er med dyb sorg, at AC/DC må meddele, at Malcolm Young er afgået ved døden, skriver bandet.
Guitaristen forlod AC/DC i 2014 på grund af demenssygdom.
Annonce
Malcolm Young dannede i 1973 det nu legendariske australske rockband sammen med sin bror, leadguitarist Angus Young, der er kendt for at optræde i skoleuniform.
Efter, at Malcolm Young for tre år siden måtte forlade den gruppe, han havde været en del af i 41 år, blev han erstattet af sin nevø, Stevie Young.