Mary til vigtigt møde på slottet

Dronningen er i fuld gang med sit nye arbejde

Offentliggjort

Det fremgår ikke af den officielle kalender, men Mary har i dag afholdt et vigtigt møde  i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Her tog hun hun nemlig imod CEO for Gates Foundation, Mark Suzman, til et møde om organisationens arbejde inden for mødre og spædbørnssundhed. 

Det oplyser kongehuset i et opslag på Instagram.

Protektor i en treårig periode 

Her fremgår det også, at netop  Gates Foundation sammen med den danske regering støtter initiativet 'The 10 Million Safer Births Initiative', som Mary har har takket ja til at være protektor for i en treårig periode.

Mary ses her under sit nylige besøg i Nigeria, hvor hun afslørede 'The 10 Million Safer Births Initiative' og sin egen rolle i det.

Skal redde liv i Afrika

'The 10 Million Safer Births Initiative' bygger på en konkret og ambitiøs målsætning om at give op mod 10 millioner kvinder adgang til en mere sikker fødsel inden udgangen af 2030 på tværs af Afrika syd for Sahara.

Mary afslørede initiativet samt sin egen rolle i det, da hun for nylig var på et to dage langt officielt besøg i Nigeria. 

        

Powered by Labrador CMS