Mary takker ja til nyt job
Projekt skal skal give millioner af afrikanske kvinder bedre fødselsbetingelser
Det kom som lidt af en bombe, da kongehuset tidligere i dag afslørede, at dronning Mary netop har været på et to dage langt officielt besøg i Nigeria.
Og overraskelserne fortsætter.
For nu er det også kommet frem, at Mary har takket ja til i en tre-årig periode at blive protektor for et nyt initiativ, ”The 10 Million Safer Births Initiative”, der bygger på en ambitiøs målsætning.
10 millioner sikre fødsler
Nemlig at give op mod 10 millioner kvinder på tværs af Afrika syd for Sahara adgang til en mere sikker fødsel inden udgangen af 2030.
Baggrunden er, at der hvert andet minut dør en kvinde af årsager relateret til graviditet eller fødsel. Og 70 procent af dødsfaldende finder sted netop i Afrika syd for Sahara, oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.
Afsløret på hospital i Nigeria
Af et opslag på kongehusets Instagram-profil fremgår det, at initiativet, der er blevet til i et samarbejde mellem FN's Befolkningsfond (UNFPA) og den danske NGO Maternity Foundation, blev afsløret, i forbindelse med at Mary tirsdag besøgte et hospital i Nigerias hovedstad Abuja.
- Som protektor for initiativet ser jeg frem til at følge '10 Million Safer Births' – i første omgang i den indledende fase, som finder sted i Nigeria, Tanzania og Etiopien, lyder det fra Mary i opslaget.
