Aborterede under direkte udsendelse

Radioværten har lidt i alt fire aborter, men for et år siden lykkedes det

Myleene Klass åbner ærligt om flere ufrivillige aborter. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Det gik helt galt for den 42-årige britiske sangerinde Myleene Klass, der blandt andet arbejder som radiovært i Storbritannien. Hun afslører for Daily Mails You Magazine, at hun i alt har lidt hele fire ufrivillige aborter.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Tre af dem står dog på ingen måde mål med de ubærlige omstændigheder ved den tredje. Den skete midt i en udsendelse – direkte i radioen, afslører værten nu til magasinet.

– Jeg var “i æteren”, og mens musikken spillede gik jeg på toilettet, og der var bare blod overalt. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op. Der var en hel time tilbage af mit program, siger Klass til You Magazine.

Fortsatte programmet

Løsningen blev noget overraskende at sende videre. Med en veninde i røret i pauserne mellem musikken.

– Hun fik mig igennem, siger Klass og beskriver, hvordan hun i pauserne gik ud og græd, tog en dyb indånding og talte videre i radioen.

Efterfølgende lykkedes det faktisk for hende og den forlovede Simon at blive forældre til det første fælles barn. Det blev sønnen Apollo. I forvejen har Klass to døtre.

Myleene Klass er i øjeblikket deltager i det britiske TV-program “Dancing on Ice” – en skøjte-pendant til Vild med dans.

Powered by Labrador CMS