80 år: Fødselsdag bag tremmer

Der var spekulationer om, at Aung San Suu Kyi måske ville blive løsladt tidligere i år.

At den ældre dame kunne få sine sidste år i friheden.

Men sådan gik det ikke, da militærregimet i Myanmar i januar gav amnesti til 5864 fanger, herunder omkring 600 politiske fanger.

Aung San Suu Kyi tilhører den sidste kategori.

Hun har brugt et liv på at kæmpe for demokrati, har modtaget Nobels fredspris, har været regeringschef og udenrigsminister i Myanmar og har tilbragt mange år i husarrest eller fængsel.

I dag har hun rundet de 80 år, så det kunne jo være, at regimet ville sige, at nu er det nok.

Men nej.

Lang fængselsstraf

Aung San Suu Kyi afsoner en lang fængselsstraf.

Hun var regeringschef og udenrigsminister i Myanmar fra 2016 til 2021. Hendes parti vandt det demokratiske valg i 2020, men året efter tog militæret magten.

San Suu Kyi blev dømt fire års fængsel på blandt andet anklager om korruption.

Der kom flere retssager. Det endte med en samlet straf på 33 års fængsel, som siden blev reduceret til 27 år.

Det har ikke hjulpet, at både FN, USA og EU har protesteret.

Omverdenen har ikke været lige begejstret for hende i alle årene.

Et muslimsk folk

I 2019 sad hun i Den Internationale Domstol i Haag og forklarede, at det internationale samfund ikke bestemmer, hvad Myanmar gør ved statsløse rohingyaer, et muslimsk folk.

Det er en kompleks sag, sagde hun i retten. Over 700.000 rohingyaer var da fordrevet fra Myanmar.

Sagen har skadet det omdømme, hun tidligere havde som et demokrati-ikon.

Hun er datter af Burmas (Myanmars navn før 1989, red.) nationalhelt Aung San, der forhandlede uafhængighed på plads med Storbritannien i 1947.

Hun var godt to år, da han blev myrdet samme år.

Skæbnen kaldte på hende i 1988. Hun studerede filosofi, politik og økonomi i Oxford, og en dag ringede telefonen.

Efterlod mand og børn

Hendes mor var blevet indlagt på et hospital i Yangon i Myanmar. Suu Kyi rejste straks til landet.

I Oxford efterlod hun to børn på 11 og 15 og sin mand.

I Myanmar var der politisk opbrud, og det blev klart, at hendes fars frihedskamp rinder i hendes årer. Hun begyndte at organisere demonstrationer.

Militæret skruede op for magtanvendelsen og satte hende i husarrest.

I 1990 afholdt militærjuntaen valg. San Suu Kyis oppositionsparti, NLD, vandt, men det anerkendte styret ikke.

Hun forblev i husarrest, men nu havde omverdenen fået øjnene op.

I 1991 fik hun Nobels fredspris. Hun kunne ikke selv hente den i Oslo, så det gjorde familien.

Kom i husarrest

I de næste mange år kom hun ind og ud af husarresten.

Hun var i husarrest, da hendes mand døde i 1999. Hun så ham sidste gang i 1995. Hendes børn blev voksne i Storbritannien, mens hun var i Myanmar.

I 2010 blev hun løsladt, og to år senere vandt hun et suppleringsvalg til parlamentet. I 2015 blev hun genvalgt, og militæret trak sig i baggrunden.

Fra 2016 var det så, at hun blev regeringschef i det land, hendes far sikrede uafhængighed.

Det ændrede sig brutalt med kuppet i 2021, og det er uvist, om fødselaren nogensinde får sin frihed igen.