60 år: Hæs stemme bag ikonisk filmskænderi

Skuespilleren Helle Dolleris har flere mindeværdige scener bag sig

Offentliggjort

- Pak dit lort selv!, råber Helle Dolleris med sin karakteristiske hæse stemme i rollen som Mette i 'Festen'.

Michael, spillet af Thomas Bo Larsen, smækker døren bag sig, tager en slurk vand og indleder et af dansk films mest ikoniske skænderier.

Thomas Bo Larsen har senere fortalt i et interview med DR, hvordan instruktøren bag Dogme 95-filmen, Thomas Vinterberg, måtte gemme sig fem værelser væk under optagelserne.

Helle Dolleris har medvirket i kendte danske film og serier siden midten af 1990'erne. Den 5. august fylder skuespilleren 60 år.

Griner hele vejen

Han kunne simpelthen ikke lade være med at grine af deres eksplosive mundhuggeri.

Scenen er blandt de mest mindeværdige i Helle Dolleris' karriere. I dag er skuespilleren fyldt 60 år.

Hun blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1993. Tre år senere fik hun sit store gennembrud som den naive og jordbundne Charlotte i Ole Bornedals successerie "Charlot og Charlotte" fra 1996.

Rollen gjorde hende hurtigt til et kendt ansigt. Nogle gange lidt for kendt.

Gad ikke snakke

- Jeg kunne slet ikke holde det ud. Jeg gad ikke snakke om den serie, fortalte hun i et interview med B.T. i 2013.

I slutningen af 90'erne blev Dolleris en del af satiregruppen Emmas Dilemma. Her viste hun sit komiske talent i en række skarpe karikaturer.

Gruppen lavede flere teaterforestillinger, og serien "Emmas Dilemma" blev sendt på DR2 i 2001.

Siden har hun haft roller i en lang række tv-serier, blandt andet "Anna Pihl", "Borgen", "Minkavlerne", "Dansegarderoben" og "Sommerdahl".

I år har hun været aktuel med TV 2-dramaserien "Løgnen", hvor hun spiller sammen med Iben Hjejle og Tessa.

I et tilbageblik

Ud over rollen som Mette, der har trukket nitten med sit valg af ægtemand i "Festen", har hun på det store lærred været med i "Bornholms stemme" fra 1999.

Desuden har hun en mindre rolle i "Blinkende lygter" fra 2000, hvor hun spiller mor til Søren Pilmarks karakter, Thorkild, i et tilbageblik.



Powered by Labrador CMS