Forfulgt af endnu en stalker

Mand floppede totalt, da han ville trænge ind til Kendall Jenner

Udgivet Opdateret

Stinkende rige, 25-årige Kendall Jenner, der er en del af ‘Kardashian-klanen’ har bunker af fans. Desværre også nogle af den mere tvivlsomme slags.

Hun har for eksempel af flere omgange, som Kendte.dk tidligere har skrevet, måtte slås med såkaldte stalkere.

Nu er den så ifølge TMZ gal på den front igen.

Sprang over muren

Politiet måtte lørdag den 12. juni om eftermiddagen ty til at anholde en mand, der forsøgte at trænge ind til hende i det beskyttede område, hvor hun bor, skriver mediet.

Manden, der angiveligt har prøvet til med sit forehavende før, blev dog genkendt af en sikkerhedsvagt, som afviste ham ved porten.

Men han gav sig ikke så let. I stedet for at forsvinde med uforrettet sag, forcerede han i stedet muren ind til området.

En tur på skadestuen

Sikkerhedsvagten havde i mellemtiden alarmeret politiet, som havde held til at pågribe og anholde manden, inden han nåede frem til Kendall Jenner.

Det viste sig, at politiet måtte en tur forbi skadestuen med den anholdte, som angiveligt havde skåret sig i hånden, da han forcerede muren ind til området.

Efter at have tilbragt 10 timer i politiets varetægt, blev manden løsladt.

Kan være ganske kostbart

TMZ skriver også, at det kan være en ganske kostbar affære at forstyrre de kendte.

Det har en anden Kendall Jenner stalker måtte sande.

Han satte sig for at svømme  nøgen rundt i hendes swimmingpool og det kostede ham et halvt år i brummen – og et tilhold mod ikke at nærme sig den celebre stjerne igen.

Powered by Labrador CMS