Utroskab var en hobby

Jeanette Ottesen taler ud om forlist ægteskab

Udgivet Opdateret

I december 2022 fortalte den tidligere stjernesvømmer Jeanette Ottesen, at hun skulle skilles.

Det var kun to måneder efter, at hun havde født sønnen Harley Edwards, der var hendes andet barn i ægteskabet med svømmeren Marco Loughran.

Men nu skulle de skilles.

I marts 2023 fortalte hun så, at årsagen til bruddet var, at Marco Loughran havde været hende utro.

I ti år

Men det var ikke bare en enkelt gang, at hendes mand havde været sammen med en anden kvinde.

Det var systematisk gennem hele deres ti år lange forhold, fortæller hun i radioprogrammet "Skilsmissen" på Radio 4.

Jeanette Ottesen er i dag kæreste med den tre år yngre Christian Wahlgreen, der arbejder i finansverdenen.

- Jeg kan sige så meget, at han aldrig har været mig tro. Aldrig nogensinde! Fra day one  har han haft mig, og så har han nogen på siden, siger Jeanette Ottesen i programmet.

Rigtig mange damer

I programmet bruger Jeanette Ottesen udtrykket "klamt" om det antal kvinder Marco Loughran har været sammen med ved siden af hende.

- Det er et meget stort omfang. Det er nok et omfang, man ikke helt kan sætte sig ind i, tror jeg. Det har simpelthen været en hobby for ham, siger hun.

Marco Loughran har selv erkendt utroskaben over for Jeanette Ottesen og har ingen kommentarer til hendes udtalelser til "Skilsmissen".

Powered by Labrador CMS