Umut haste-indlagt med ambulance

Ramt af voldsomme smerter

Offentliggjort

Mesterkokken i dansk gris, Umut Sakarya, måtte tirsdag haste indlægges på hospitalet med voldsomme smerter.

Det fortæller Umut selv i et opslag på Facebook.

- Tirsdagen tog en anden drejning end den, jeg havde regnet med. Imens jeg sad til møde, kunne jeg mærke en smerte fra den nederste del af maven, som blev værre og værre. 

Voldsomme smerter

På et tidspunkt kastede jeg op af smerte og kunne ikke åbne øjnene. 

Nu står menuen på vand og stikpiller.

Først kontaktede vi lægen, men der gik ikke mange minutter fra smerten startede, til vi måtte erkende, at vi skulle have fat i en ambulance, beretter flæskestegs- og brunede kartofler-geniet i sit opslag.

Herfra gik det stærkt.

Umut blev tanket op med smertestillende medicin og proppet ind i en scanner.

Takker personalet

- Efter fem timer fik jeg at vide, at det var en 4 mm sten fra min nyre, der var årsagen til smerten.

- Jeg havde godt nok hørt fra venner og familie, hvor ondt det gjorde, men det er noget helt andet, når man mærker det på egen krop.

Umut takker de dygtige læger og sundhedspersonale. 

Nu står menuen på vand og stikpiller indtil stenen er forløst.

Powered by Labrador CMS