Publikum måtte hjælpe skadet komiker

En læge blandt publikum satte Nikolaj Stokholms knæ på plads. Røntgen viser, at der ikke er sket større skade

Offentliggjort

Nikolaj Stokholm på benene igen efter scenefald

Komikeren Nikolaj Stokholm faldt på scenen under et show, hvilket resulterede i en knæskade.

En læge blandt publikum hjalp med at sætte knæet på plads, og røntgen viste ingen større skader.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Komikeren Nikolaj Stokholm er på benene igen lørdag, efter at han under et show fredag aften faldt, så den ene knæskal gik af led.

Det oplyser den 36-årige komiker i et opslag på det sociale medie Instagram.

Stærke smerter

Nikolaj Stokholm havde premiere på sin nye danmarksturné, "Nikolaj Stokholm feat. Stokkefar", 16. april i Tivolis Koncertsal.

Det var på den scene, at uheldet fredag aften skete.

Han faldt, "hvorpå jeg lander midt på scenen i virkelig stærke smerter", gengiver han på Instagram.

Nikolaj Stokholm er på benene igen. (Arkivfoto).

Publikum måtte hjælpe

- Jeg ved ikke helt, hvad der sker herefter. Men showet bliver stoppet, og kort tid efter bliver jeg tilset af Tivolis sygeplejerske, men er også utrolig heldig, at en læge blandt publikum henvender sig og har ekspertisen til at sætte mit knæ på plads igen.

Efterfølgende kom Nikolaj Stokholm på en akutklinik.

- Røntgen viser, at der heldigvis ikke er sket større skader, oplyser han på Instagram.

Powered by Labrador CMS