Tidligere prins Andrew anholdt

Ifølge BBC slog politiet til torsdag morgen 

Offentliggjort Sidst opdateret

Tidligere prins Andrew anholdt

Den tidligere britiske prins Andrew er blevet anholdt for mistanke om embedsmisbrug, ifølge politiet i Thames Valley.

Politiet foretager ransagninger i Berkshire og Norfolk som led i undersøgelsen af anklager om videregivelse af fortrolige dokumenter til Jeffrey Epstein.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Den tidligere britiske prins, Andrew Mountbatten-Windsor, er blevet anholdt torsdag morgen i en sag om embedsmisbrug.

Det oplyser politiet i en udtalelse ifølge BBC dog uden at nævne navnet på den tidligere prins.

- Efter en grundig vurdering har vi nu indledt en undersøgelse af denne påstand om embedsmisbrug, siger den assisterende politichef Oliver Wright i en udtalelse ifølge mediet.

Ifølge udtalelsen fra politiet i Thames Valley er manden anholdt under mistanke om embedsmisbrug og er i politiets varetægt.

Ransagninger i gang

Samtidig oplyses det, at der foretages ransagninger på adresser i Berkshire og Norfolk.

Anholdelsen kommer, efter at politiet i Thames Valley i sidste uge oplyste, at de er i gang med at undersøge anklager om, at den tidligere prins har videregivet fortrolige dokumenter til den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Opdateres...

Tidligere prins Andrew blev torsdag morgen anholdt af britisk politi.
Powered by Labrador CMS