Tidligere butler: Charles vil helt sikkert prøve

Overbevist om, at kongen vil indtage faderrollen og forsøge at gyde olie på vandene mellem Harry og William

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry rejser i næste måned til sit hjemland for at deltage ved 10-årsjubilæet for Invictus Games, som han selv står bag.

Og ifølge Sky News Australia, der har talt med kong Charles' tidligere butler, Grant Harrold, har kongen planer om, at arrangerer en middag med Harry, hvor også William vil blive inviteret.

Vil have dem bragt sammen

- Han vil have de to brødre bragt sammen igen, siger Grant Harrold, der ikke er i tvivl om, at Charles nu har tænkt at påtage sig en rolle som fredsmægler, til det australske medie.

Det er tidligere kommet frem, at prins Harrys hustru, hertuginde Meghan, ikke føler sig tryg i Storbritannien, fordi familien ikke kan få politibeskyttelse i landet.

Derfor kommer Harry sandsynligvis turen til England alene. 

Mødte ikke William

Han besøgte senest sit hjemland, da det kom frem, at kong Charles var blevet diagnosticeret med kræft.

Her blev det til et kort besøg hos sin far, mens han til gengæld ikke mødte sin bror, inden han efter blot et døgn i landet, returnerede til USA. 

Ifølge sin tidligere butler, Grant Harrold, vil kong Charles påtage sig rollen som fredmægler mellem sine to sønner, når Harry i næste måned deltager ved fejringen af 10-års jubilæet for Invictus Games i sit hjemland.
Powered by Labrador CMS