Spaniens kronprinsesse groft misbrugt
Falske TikTok-profiler narrer penge fra folk med AI-genererede videoer
Svindlere bruger AI-genererede videoer med Spaniens fremtidige dronning, prinsesse Leonor, til at narre penge fra brugere af det sociale medie TikTok.
Sådan lyder det ifølge blandt andet The Guardian i en advarsel fra prinsessens fond, Prinsessen af Asturias Fonden.
Via videoerne lover falske TikTik-profiler brugerne store pengebeløb, såfremt de lige selv laver en indbetaling til en konto først, hvilket flere angiveligt har ladet sig narre af, skriver The Guardian.
Set over en million gange
Mediet nævner ogsÃ¥, at det spanske medie El PaÃs har sporet svindlen til Den Dominikanske Republik, og at nogle af de falske videoer er blevet set over en million gange.
Er der angiveligt stadig
Det fremgår ydermere, at svindlen blev opdaget helt tilbage i december 2024, og at det flere gange er blevet anmeldt.
Men også, at de falske videoer angiveligt endnu ikke er blevet fjernet fra det sociale medie.
Nummer et i tronarvefølgen
Prinsesse Leonor, der er 20 år gammel, er den ældste af kong Felipe og dronning Letizias to døtre.
Hun er således nummer et i den spanske tronarvefølge.