Se videoen: Haakon jubler vildt i en svær tid
Den norske kronprins i glædesrus til sensationel landskamp
Det norske kongehus har været igennem et af sine mest turbulente år i nyere tid.
Kronprinsesse Mette-Marit har trukket sig markant fra sine pligter på grund af sin sygdom, og sønnen Marius Borg Høiby har gentagne gange skabt overskrifter med sin skandaler, der har lagt pres på hele familien.
Men i weekenden fik kronprins Haakon endelig et øjebliks uforfalsket glæde.
Det skriver Svensk Dam.
Kampen vendte
Sammen med sønnen prins Sverre Magnus var han rejst til Milano for at støtte Norges fodboldlandshold i en afgørende VM-kvalkamp mod Italien.
Det lignede ellers en nedtur, da italienerne kom foran 1-0, men så trak Norge sit hemmelige våben, nemlig målhelten Erling Haaland, der til daglig spiller for Mancester City i Premier League.
Men nordmændene vendte sensationelt kampen og vandt hele 4-1.
I et klip delt af det norske landshold på Instagram ses Haakon give helt slip i omklædningsrummet efter kampen.
Alvor og bekymringer
Kronprinsen hopper, råber og omfavner spillere og sin søn - et sjældent blik ind i en familie, der ellers har været præget af alvor og bekymringer.
- Det var så vildt. Man kunne mærke, at det her betød noget for hele Norge, lyder det fra en tydeligt begejstret Haakon i videoen.
For kronprinsfamilien, der det seneste år har kæmpet med sygdom, pres og mediestorm, blev Milanokampen et kærkomment pusterum.
Et øjeblik, hvor alt det svære blev glemt, og hvor glæden fik lov at fylde.