Se Kong Frederiks nye fane
Blev i dag rullet ud på Høvelte Kaserne
Kong Frederik deltog tirsdag ved en særlig og traditionsrig ceremoni hos Den Kongelige Livgarde på Høvelte Kaserne.
Her overværede kongen blandt andet en tale til den gamle fane, inden den officielt blev erstattet af en ny kongeligt indviet udgave.
Særlig tale
Det kan måske lyde usædvanligt, men ved en faneindvielse er det tradition, at den gamle fane bliver takket af med en særlig tale, før den bliver taget ud af tjeneste.
Under ceremonien blev det blandt andet fremhævet, at livgarden tilbage i 1974 fik overrakt fanen af dronning Margrethe.
På billeder fra ceremonien ses kong Frederik stå foran den nye fane under den officielle markering på kasernen.
Ved tronskifte
Nu skal fanerne skiftes ud, fordi de bærer regentens monogram og dermed følger den siddende monark.
Det betyder, at Forsvarets og Beredskabsstyrelsens enheder løbende får nye kongeligt indviede faner ved et tronskifte.