Prinsesse med rørende besked til lungesyg mor
Nu 21-årige Ingrid Alexandra taler ofte med Mette-Marit fra den anden side af kloden
Prinsesse Ingrid Alexandra, der er nummer to i den norske tronarvefølge efter sin far, kronprins Haakon, tog i sensommeren hul på et tre år langt universitetsstudie i Sydney, Australien.
Her har NRK netop besøgt og talt med hende om, hvordan det er at være så langt hjemmefra.
Det er svært
Snakken falder blandt andet på hendes mor, kronprinsesse Mette-Marit, og hendes kroniske lungesygdom fibrose.
- Det er svært. Mor har haft en kronisk sygdom i lang tid. Men jeg prøver at holde tæt kontakt til hende. Vi taler ofte i telefon, siger Ingrid Alexandra blandt andet.
Er dybt taknemmelig
Prinsessen giver samtidig udtryk for, at hun er taknemmelig for sin mors tilgang til, at hun selv har valgt at studere på den anden side af kloden.
- Jeg tror hun under mig at være studerende - og at være her. Det ved jeg. Men det er selvfølgelig svært at være så langt væk, siger Ingrid Alexandra.
            Stolt af sin mor
Og så lægger hun ikke skjul på, at hun er fuld af beundring for Mette-Marit.
- Jeg er jo stolt af min mor, som har et utrolig stærkt gåpåmod, siger hun.
Hjem til jul
Mor og datter får i øvrigt inden længe mulighed for at nyde nogle stunder sammen.
Det norske kongehus har nemlig meldt ud, at Ingrid Alexandra kommer hjem for at holde jul med familien.