Prinsesse på job i jeans og sneakers
Ingrid Alexandra festede med børnene i Oslo
Norske prinsesse Ingrid Alexandra var lørdag på en særlig mission i Oslo.
Her deltog hun nemlig officielt og iklædt jeans, kortærmet skjortebluse samt sneakers i børnenes egen musikfestival, Miniøya, i Tøyenparken i Oslo.
Efter invitation fra de to 9-årige 'festivalchefer' Thelma og Ingeborg.
Prinsessen gik all in
Og ifølge norsk Se og Hør, der var til stede, gik den nu 21-årige prinsesse, der er nummer to i den norske tronarvefølge efter sin far, kronprins Haakon, all in ved festen.
Hun blev budt velkommen af Thelma og Ingeborg og fortalte efterfølgende fra scenen, at hun var utrolig glad for invitationen.
Fordi det er sjovt at være til stede på en festival, og fordi hun ikke tidligere har deltaget i Miniøya, der er for børn op til 12 år.
Hellere sand i håret end sjap i nakken
På scenen blev hun også bedt om at tage stilling til nogle dilemmaer og i den forbindelse kom det frem, at hun hellere vil have sand i håret end sjap i nakken, samt at hun foretrækker is frem for kage.
Prinsessen blev desuden set give prøver på sin dansekunnen og som trommeslager, ligesom hun skrålede med på mange af de sange, der blev budt på fra scenen i løbet af dagen.
Ja tak til ansigtsmaling
Og så takkede hun som de fleste andre festivaldeltager selvfølgelig også ja tak til en omgang ansigtsmaling.
Der deltog ikke mindre end 7500 feststemte børn på Miniøya-festivalen.
Se en serie skønne billeder fra dagen i galleriet her under.