Prinsesse Märtha Louise forrådt af ven

Prinsessen er stiktosset efter bryllupslækage 

Norsk Se og Hør kunne sidste uge afsløre flere detaljer om prinsesse Märtha Louises forestående bryllup med sin amerikanske forlovede, Durek Verrett.

Angiveligt efter tip fra en person i prinsessens vennekreds.

Stammer fra invitationerne

Norsk Se og Hør nævner blandt andet krav til gæsterne påklædning, at fotografering er forbudt, og at bryllupsfestlighederne kommer til at stå på i flere dage.

Alt sammen oplysninger, der skulle være nævnt i bryllupsinvitationerne.

Hun er stiktosset

Nu reagerer prinsessen ifølge Dagbladet på lækagen i sin egen podcast.

Og hun er stiktosset.

- Jeg spekulerer virkelig over, hvor meget de fik for det, hvor meget jeg er værd. For den, der har gjort det, er ikke min ven, hvis Se og Hør vigtigere end vores venskab, siger hun blandt andet.

Har en ide om det  

Hun mere end antyder også, at hun har en god ide om, hvem synderen er. 

- Nu har jeg været med i gamet i en del år, så jeg er ret god til at spotte hvem, der gør sådan noget, siger prinsesse Märtha Louise i podcasten.

Det er forbundet med restriktioner at være blandt de inviterede til norske prinsesse Märtha Louises bryllup den 31. august.
Powered by Labrador CMS