Prinsesse aflyser efter grimt styrt

Lægerne fraråder hende at rejse

Offentliggjort

Hollandske prinsesse Margriet, der er lillesøster til prinsesse Beatrice og således moster til kong Willem Alexander, skulle efter planen have været på besøg i Canada i dagene fra den 9. til 12. maj. 

Men besøget er nu blevet aflyst af hensyn til den 82-årige prinsesses helbred, oplyser det hollandske kongehus på deres hjemmeside.

I voldsomt styrt

Prinsesse Margriet deltog i slutningen af marts i et velgørenheds-skøjteløb i byen Heerenveen til fordel for lymfekræftforskning.

Og her styrtede hun og slog sig voldsomt og blev efterfølgende hastet på hospitalet, hvor lægerne konstaterede, at hun havde pådraget sig brud på venstre overarm.

Ikke tilrådelig

"Desværre anses rejsen ikke for tilrådelig i betragtning af behovet for at sikre prinsessens helbredelse efter sin brækkede venstre arm," skriver kongehuset.

Rejsen var planlagt som en del af markeringen af 80-årsdagen for Hollands befrielse, som prinsessen altid har understreget, Canada havde stor andel i. 

Hollandske prinsesse Margriet
Powered by Labrador CMS