Prins Harry: - Jeg har ren samvittighed
Den udstødte britiske prins fortryder intet
Siden prins Harry og hertuginde Meghan for nu efterhånden fem år siden forlod England og rykkede over Atlanten, har de gentagne gange rettet voldsomme angreb mod den britiske kongefamilie.
Det er sket i flere interviews, i dokumentaren 'Harry og Meghan' og også i selvbiografien 'Spare'.
Fortryder intet
Og prins Harry fortryder intet af det.
Det fortæller han i et interview med The Guardian kort efter sit nylige besøg i hjemlandet, hvor han den 10. september mødtes med sin far, kong Charles, for første gang i mere end halvandet år.
- Jeg ved, det irriterer nogle mennesker, og at det går imod den gængse fortælling. Bogen? Der var en række rettelser til historier, der allerede var blevet fortalt. Én opfattelse var blevet delt, og den skulle korrigeres, siger prinsen.

Er glad for sit liv
Prins Harry gør det også klart, at han ikke mener, han har 'vasket sit beskidte tøj offentligt'.
- Min samvittighed er ren, siger han og gør det samtidig klart, at hen er glad for det liv, han lever sammen med Meghan og børnene i USA.
LÆS OGSÅ: