Nyt om sygdomsramte dronning Sofia

Endelig hjemme efter fire dages indlæggelse

Spanske dronning Sofia forlod lørdag hospitalet 'Ruber International Clinic' i Madrid med et smil efter fire dages indlæggelse.

Hun havde sågar overskud til at hilse på de ventende journalister og fotografer samt til at takke dem for den interesse, de har vist for hende, skriver Royal Central.

Ramt af infektion

Den 85-årige dronning blev indlagt med en urinvejsinfektion natten til onsdag i sidste uge.

Det spanske kongehus bekræftede dog allerede dagen efter, at hun var i bedring.  

Har brug for tid

Kong Felipe besøgte sin mor to gange under indlæggelsen. Den ene gang ledsaget af sin hustru, dronning Letizia.

Dronning Sofia er således nu tilbage i sit hjem på paladset i Madrid, hvor hun vil bruge den næste tid på at genvinde sine kræfter, inden hun genoptager sine officielle pligter, skriver Royal Central.

85-årige dronning Sofia ses her forlade hospitalet i Madrid efter fire dages indlæggelse og behandling for en urinvejsinfektion.
Powered by Labrador CMS