Nu spøger prins Andrew også i Norge
Det norske kongehus afviser at svare
Den 17. oktober kom det frem, at prins Andrew afstår fra sine royale titler samt en lang række britiske, royale hædersbeviser og ordener, han har modtaget gennem årene.
Andrew skulle angiveligt have indvilget i det drastiske tiltag efter stort pres fra sin bror, kong Charles.
Han har også en norsk
Nu skriver norske Dagbladet så, at prinsen ikke kun har modtaget hædersbeviser og ordener i Storbritannien. Ifølge mediet har han også en norsk.
Tilbage i 1988 modtog han nemlig 'Den Kongelige Norske St. Olavs Orden, som ifølge det norske kongehus' hjemmeside gives som belønning 'for fremragende indsats for Norge og menneskeheden'.
Han fik den endda som 'Storkors med kæde', der er ordenens fornemmeste grad.
Ingen kommentarer
Dagbladet har nu rettet henvendelse til kongehuset for at høre, om prins Andrew også må sige farvel til sin norske udmærkelse.
- Overordnet kommenterer vi ikke på behandlingen af ordener og medaljer, da de er fritaget for offentliggørelser, lyder svaret.
Det er således uvist, om prins Andrew nu tvinges til også at skulle aflevere sit Storkors i kæde.