Nu er det slut for Prins Joachim

'Copenhagen Historic Grand Prix' er lukket 

Offentliggjort Sidst opdateret

Vejene omkring Bellahøj i København, hvor Prins Joachim gennem mange år har deltaget i det traditionsrige 'Copenhagen Historic Grand Prix' (CHGP), kommer ikke længere til at summe af motorlarm og klassiske racerbiler.

Prins Joachim har tidligere deltaget aktivt som kører i 'Copenhagen Historic Grand Prix' i sin Ford Lotus Cortina. I år 'nøjedes' han med jobbet som protektor for begivenheden.

Arrangørerne bag har netop meddelt, at løbet er indstillet efter sommeren 2025, hvor det for sidste gang blev kørt. 

I år deltog han ikke som kører, men lagde i stedet vejen forbi som gæst.

Dermed er et næsten 30 år langt kapitel i dansk motorsportshistorie slut.

Siden 1996 har løbet været en fast sommertradition i København og har år efter år tiltrukket titusindvis af tilskuere – og en lang række kendte deltagere, heriblandt Prins Joachim, som i mange år selv har kørt løb på asfalten i byen.

Prins Joachim og racervennen Oscar Davidsen Siesbye fra et tidligere.

Direktør for CHGP, Jac Nellemann, forklarer, at beslutningen er truffet efter mange vanskelige overvejelser.

- I mange år har det krævet utrolig meget at få lov at gennemføre løbet. Samarbejdet med myndighederne har overordnet set været rigtig godt, men til tider også slidsomt, lyder det fra Jac Nellemann.

Ifølge arrangørerne er det især hensynet til bytrafik, bæredygtighed og de stadig mere komplekse krav til afviklingen, der har gjort det svært at fortsætte.

Med lukningen er det samtidig slut med, at Prins Joachim kan sætte sig bag rattet i hvert fald til løb på de københavnske gader i 'CHGP'-regi – en tradition, han ellers har været stærkt forbundet med gennem årene.

Prins Joachim har vundet flere gange i tidens løb.
Powered by Labrador CMS