Mary skal opleve 'elefanten i rummet'

Der venter dronningen en ganske særlig oplevelse i Moltkes Palæ

Offentliggjort

Der venter dronning Mary en stor og helt speciel oplevelse, når hun om aftenen den 25. februar deltager i fejringen af Psykiatrifondens 30-års jubilæum ved et arrangement i Moltkes Palæ i København.

Det afslører fonden i en pressemeddelelse.

Her vil dronningen nemlig blive præsenteret for hele 30 elefanter - eller 30 til 70 centimeter høje kunstværker - som er dekoreret af nogle af Danmarks dygtigste kunstnere. 

Og også få mulighed for at tale med et par af kunstnerne. 

Repræsenterer 'elefanten i rummet'

Elefantfigurerne repræsenterer udtrykket “elefanten i rummet”, der i denne sammenhæng dækker over, at psykisk sygdom fortsat kan være vanskelig at tale åbent om, skriver Psykiatrifonden i pressemeddelelsen.

Dronning Mary har været protektor for Psykiatrifonden siden 2005

Sælges på auktion

Det fremgår også, at hver elefant bærer på sin egen fortælling, og at de vil blive udstillet og solgt på en auktion i forbindelse med en velgørenhedsmiddag, der er en del af jubilæumsfejringen denne aften. 

Det er i øvrigt også muligt at byde på elefanterne online før aftenen. 

Mary har været protektor for Psykiatrifonden siden 2005.

Powered by Labrador CMS