Mary var på skolebænken

Dronningen deltog tirsdag i en særlig markering på Holbæk Sygehus

Offentliggjort

Dronning Mary deltog tirsdag i Mary Fondens markering af, at fondens projekt 'Sammen uden vold – Gravide' nu er udbredt til hele Region Sjælland.

Det skete ved et arrangement på Holbæk Sygehus, hvor Mary holdt tale og også deltog i en uddannelsesdag for jordemødre.  

'Sammen uden vold - Gravide' er et projekt, Mary Fonden siden begyndelsen af 2020 har udviklet i samarbejde med Amager og Hvidovre Hospital, Dialog mod Vold og Østifterne.

Dronning Mary

Der er tale om en screenings- og indsatsmodel til jordemødre, til at opspore konflikter og vold blandt gravide, og hjælpe de familier, der opspores.

Skal ud i hele landet

I et opslag på Instagram har kongehuset delt en serie billeder fra dagen. 

Her fremgår det også, at der i Region Sjælland nu er 300 jordemødre og andet fagpersonale, som via projektet er blevet opkvalificeret til indsatsen. 

Med udgangspunkt i projektets erfaringer og resultater er det målet at udbrede initiativet til fødesteder landet over.

Powered by Labrador CMS