Marius' forsvarer nægter at svare
Det er uvist om kronprinsesse-Marits søn fortsat er indlagt på sygehuset
Mandag og således dagen før retssagen mod Marius Borg Høiby begyndte, kom det frem, at han var blevet indlagt på et sygehus.
Og samme dag blev han desuden varetægtsfængslet i fire uger, efter han søndag var blevet anholdt for trusler med kniv, vold mod en ekskæreste samt for brud på et tilhold.
Det skriver Nettavisen.
Og da den første dag under retssagen sluttede tirsdag eftermiddag, forsøgte mediet forgæves at få ud af Marius Borg Høibys forsvarer, Ellen Holager Andenæs, om han fortsat er indlagt.
- Det har jeg ikke lyst til at sige så meget om, lød svaret.
Hun ønske heller ikke sige noget om sin klients helbredstilstand.
Har frygtet retssagen
Flere norske medier har beskrevet, at Marius Borg Høiby var tydeligt påvirket af situationen i retten denne tirsdag, og en anden af hans advokater, Petar Sekulic, bekræftede da også, at hans klient har frygtet retssagen.
- Han er nervøs. Både på grund af medierne, men også fordi det her er en alvorlig sag, sagde han ifølge Nettavisen til pressen.