Kronprinsesse kan blive smidt ud
Belgiens kommende dronning er blandt de, der kan blive ramt af Trump-forbud
Belgiernes fremtidige dronning, 23-årige kronprinsesse Elisabeth, er en af flere tusinde internationale studerende, som pludselig er havnet i risiko for at blive smidt ud fra deres studier i USA.
Kronprinsessen har netop færdiggjort det første år af en mastergrad i politik på det prestigefulde Havard University i staten Massachusetts, og det kan også vise sig at blive det sidste.
Blokkeret af dommer
For præsident Trump vil fratage netop Havard retten til at have udenlandske studerende, hvilket en dommer dog i første omgang har blokkeret for.
Men lykkedes det alligevel for præsidenten at få sit ønske igennem, betyder det i praksis, at den belgiske kronprinsesse må kigge sig om efter alternativer i USA eller simpelthen forlade landet.
Følger situationen nøje
Ifølge norske Dagbladet bekræfter en talsperson fra det belgiske kongehus, Lore Vandoorne, overfor Reuters, at man følger situationen nøje.
- Elisabeth har netop afsluttet sit første år. Konsekvenserne af beslutningen vil først vise sig i de kommende dage eller uger. Vi følger situationen i øjeblikket, siger Lore Vandoorne og slår samtidig fast, at kongehuset for nu ikke ønsker at spekulere i alternativer.
